Lidt om os

Vores hjem bærer stort præg af, at vi er meget glade for dyr. Vi bruger en del tid på at gøre bure rent, og støvsuge. (støvsugningen er uendelig)
Men det er det hele værd, når man kan se på dyrerne hvor dejligt livet er når man får lov at nyde det.
Så har vi vores hund der også skal luftes og trænes og hygges om. Men selvom det kan virke ufattelig uoverskueligt at skulle ud i mørket eller i regnen, så får vi det altid
rart efter en god gåtur.
Hvis vi så ikke lige har med vores dyr at gøre, sidder vi nok foran vores firkantede computerskærme og tæver løs på tastaturet og musen.
World of Warcraft optager en stor del af vores aftentimer.

Hvis jeg så har fået lidt for meget WOW efter nogle dage/uger/måneder, fatter jeg min blyant og tegner nogle portrætter.
Jan bruger tid på facebook eller tager en flyvetur i flightsim.

Mads er spejder, og det kan man specielt mærke når Jonas stiller spørgsmål om naturen og Mads svare hurtigere end vi andre når at tænke os om.
Men ellers er han en helt almindelig dreng, som nyder sin computer og sin mobil og selvfølgelig at være sammen med sine venner. Det er bestemt ikke orden og struktur der står øverst på ønskelisten,
men mon ikke snart han ved hvordan en computer, højtaler, eller mobil skal samles, med alle de dimsedutter der altid hober sig op hos ham!?

Jonas er glad hvis hans værelse er i orden og tingene sat på plads, for så bruger han sin tid sammen med wii'en. Det skulle da lige være hvis et par venner
dukker op i døren, for så stryger han ud og leger. Specielt pigerne vil gerne lege med ham...

- det var lidt om os....